At lave nyt køkken

Mine forældre har lige lavet nyt køkken og bryggers. De har fået en bordplade med nedsænket vask. Bordpladen er lysegrå i gråt laminat og står flot til marmor pladen ved kogeøen. De har fået kirsebærlister på, og skabene er blevet hvidlakerede. Armaturet er også nyt og skinnede. Der er mange steder, man kan købe sine VVS artikler, og i forhold til min nye lejlighed har jeg kigget på Multikøb.dk.

 

Et rodet besøg

De har haft svært ved at komme rundt i huset, da alle ting fra skabe og skuffer har måtte ligge rundt omkring i huset. Man har ikke kunne se duen på spisebordet for bare ting og sager. En aften da jeg var hjemme for at besøge dem, ville jeg bage en chokoladekage. Men det var svært, da redskaberne jo lå hulter til bulter. Jeg fandt skålen under spisebordet og et piskeris på mit eget barndomsværelse. Heldigvis stod køleskabet, som det plejede. Det var også svært at finde bageformen og noget køkkenrulle, som jeg kunne smøre den med.

Da vi endelig skulle til at spise kagen, måtte vi rydde det rodede spisebord for ting for at få plads til vores tallerkener. Jeg kunne ikke finde tekanden og opgav til sidst. Men kagen endte med at smage virkelig godt, selvom den havde været meget langt undervejs. Jeg forstår ikke at mine forældre i deres alder kan overskue at kaste sig ud i et projekt af denne størrelse. De er begge pensionerede. Alligevel er de ofte langt mere aktive end mig selv og min søster. De har altid et projekt kørende derhjemme, om så der skal laves ny terrasse eller sættes TV op fra L’easy.dk. Måske prøver de at udfylde tiden uden børn – eller også har de simpelthen bare utømmelig meget energi. De har også været meget inde i min nye lejlighed og hjulpet mig med diverse ting. Under flytningen var de en kæmpe hjælp og for et par dage siden malede vi mange af rummene. Jeg skal i denne weekend på besøg hos dem, og hvis jeg kender min mor ret, har hun lavet en overdådig middag – og denne gang i sit helt nye køkken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *