Forkert deo gav allergi

Det var den sidste regulære skoledag for min gymnasieklasse, før vi skulle i gang med det endegyldige eksamensræs, der skulle gøre os fortjent til den røde studenterhue. Vi havde mødtes hjemme hos Anders’ forældre til et godt og festligt morgenbord, før vi skulle mødes til den sidste undervisningstime.

Vi var i godt og højlydt humør da vi ankom til gymnasiet, men det var vores underviser heldigvis indforstået med. Så efter at have talt lidt praktiske ting i forhold til eksamen åbnede han døren ud til det grønne areal og slog på trommen for, at der nu var fri leg.

Solen skinnede dejligt den dag, så flere af os valgte at lægge os op ad en græshøj for at slikke lidt sol og hyggesnakke. Jeg havde selv lagt mig godt til rette med armene over kors bag om hovedet, da en af mine klassekammerater spurgte mig, hvad det var, jeg havde i armhulen.

Forkert deo gav allergi

Jeg vidste ikke hvad hun mente, så jeg vred mig lidt for selv at se efter. Jeg var ildrød. Hun sagde, at hun selv havde prøvet noget lignende engang, og at det var på grund af en deodorant, som hun ikke kunne tåle. Da jeg fik rørt ved det kunne jeg godt mærke, at huden virkede irriteret.

Et smut i Matas

Samme eftermiddag slog jeg et smut forbi den lokale materialist for at finde mig en ny deo. På det tidspunkt gik jeg ikke så højt op i den slags, men min hudirritation betød vist, at det var på høje tide.

Med hjælp fra en ekspedient blev jeg guidet igennem nogle forskellige typer. Da hun spurgte mig, om jeg havde tendens til at blive meget våd under armene, svarede jeg lidt tøvende ja, men at det aldrig havde slået mig som noget, man kunne gøre så meget ved. Hun viste mig så en deodorant fra Biotherm, som åbenbart indeholdt en smule talkum, der sørgede for at absorbere noget af fugtigheden samtidig med, at den var skånsom mod huden.

Lige siden jeg gik over til den, har jeg ikke været rød eller irriteret under armene. Og i de almindelige dagligdagsopgaver bliver jeg nu ikke nær så våd under armene. Så det var en god investering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *