internet | Liber V

Vi er en glad lille familie. Ikke overvældende rig, og med alle de problemer og udfordringer moderne familier har. Vi har hvad der skal til og forsøger at prioriterer og leve efter vores egne værdier, mens vi videregiver det vi synes vores dejlige unge skal have med i sin mentale rygsæk.

Hun er 9 år gammel, og udadvendt, velopdragen, kærlig – og lige på kanten til at blive teenager. Jeg tror man har en term der hedder tweenie der beskriver tilstanden når hormonerne ikke helt er begyndt at koge over, men småsimrer lige så stille.

Det, og så at vi ikke længere bare kan bestemme over hende. Hun er et frit menneske der lige så stille begynder at ville tage flere og flere beslutninger selv. Hun har håb og drømme der ikke nødvendigvis er de samme som vores. Vi skal lære at leve sammen med hinanden.

Og så lige pludselig eksploderer det hele og gulvtæppet bliver revet væk under den lykkelige enhed. Lillepigen er træt og nægter pure at rydde op på sit værelse (noge t hun fast gør om lørdagen inden udbetaling af lommepenge, men som hun har fået lov til at vente med, fordi en meget, meget vigtig veninde pludselig kunne lege). Og far (og især mor) kunne ikke lige håndtere det med overskud og ro som ville have været den logiske, pædagogiske måde at håndtere det på. Så pludselig er familien i oprør og alle opfører sg som om de er 5 år gamle……

Kender du det?

Jeg ved at der kommer til at være mange flere konflikter som denne. Jeg har læst artikler og blogs om emnet på internettet med min superhurtige bredbånd fra se.dk Og alligevel kommer det bag på mig hvor opslidende konflikterne er. Jeg glæder mig over at vi kommer nogenlunde ignnem dem og lærer at bliver venner igen bagefter, men jeg synes det ere svært. Ved ikke helt hvilket ben jeg skal stå på. Det hjælper mig altid når jeg ved hvad jeg vil have ud af konflikterne. Jeg harr læst flere bøger om emnet.

Dit kompetente barn, de kompetente voksne, lad dit barn være i fred og hvad ved jeg. Selvfølgelig skal hun være lykkelig, glad, stær – men også tilpasset og lære at følge reglerne – og gøre oprør.

Hvad brugte vi egentlig vores tid til inden vi alle fik internet?

Dengang der ikke automatisk var indlagt el i alle husstande. og opvarmingen var kul, træ eller gas?

Dengang der ikke var mobilmaster strøet rundt i hele landet, og telefoni var noget man havde på centraler eller lånte af nabeoen.

Af indlysende årsager ved jeg det ikke. Jeg er alt for ung. Men jeg husker at min mor har fortalt om dengang. Det var også på de tider, at de juleaften afleverede deres rå and hos bageren om formiddagen inden de gik i kirke – og så fik den færdigstegt og afleveret i tide til aftensmad. Bagerne var nemlig dem der havde de store ovne.

Det lyder nemt – og frit. Nu om dage går jeg selv i gang i køkkenet flere timer – ja dage i forevejen inden det store kalas. Og det selvom jeg har skåret ned med hård hånd på hjemmelavde småkager, hjemmerullet konfekt og andet guf.

Vi er 4 piger der mødes i starten af december og så har vi hver 2-3 store portioner småkagedej med. Vi bager dem alle sammen mens vi hygger og snakker om alt og intet – og når dagen er slut deler vi de mange forskellige slags op i 4 lige store dele. Rationelt, hyggeligt – og hvis du spørger mig; skide smart.

Jeg kunne ikke tænke mig det på nogen anden måde.

Og lgie sådan var det vel lidt i de gode gamle dage. Der var typisk mange flere hænder i en husholdning/familie end der er i dag. Det betød selvfølgelig mere arbejde – men også at der var flere om at dele det. Måske var det slet ikke så tosset endda. I sidste ende bestemmer vi jo selv hvordan vi organiserer vores hverdag.

Selv er vi heldige at vi deler et hus med min mor (mormor). Der har været tidspunkter hvor jeg slet ikke kan forestille mig hvordan vi skulle have klaret det uden hendes hjælp. Hun er ikke længere erhvervsaktiv, så det der med at blive hjemme på grund af barns 1. sygedag er helt fremmed for mig.

Tusind tak mor, fordi du er i mit liv.

Et familiekollektiv