En ny start i Matas

Nogle gange sker det bare, at man får en ny chance. Sådan en fik jeg og det er jeg glad for. Efter at have været skilt i nogle år og have levet for mig selv, var det åbenbart meningen at jeg skulle have en ny kæreste. Jeg var fuldstændig uforberedt da det skete. Jeg var en tur i matas for at købe et par småting. I et uopmærksomt øjeblik lykkes det mig at vælte over noget af butiksinventaret. I løbet af mit fald, vælter jeg ind i en kvinde, som står og skal til at betale nogle varer. Jeg kommer til at tage hende med i faldet. Det tager hun egentlig ret pænt. I stedet for at hidse sig op, hjalp hun også mig op. Jeg ved ikke lige, hvordan det kom i stand, men umiddelbart efter sad vi på en café. Det viste sig, at vi egentlig kom rigtig godt ud af det med hinanden. Det ville nok ikke være sket på matas.dk.

Det store spørgsmål

Det blev hurtigt til, at vi blev et par. Vi flyttede ikke sammen, men var blevet kærester. Både hun og jeg havde børn fra tidligere forhold og vores børn var alle glade for den nye partner i vores liv. Derfor kom vi også til den dag, hvor jeg måtte stille det store spørgsmål. Til min store glæde, sagde hun ja. Vi var dog enige om, at vi ikke skulle holde en kæmpe bryllupdfest, men i stedet for tage hele familien på ferie, når vi selv havde været på bryllupsrejse. Bryllupsrejsen ville vi gerne have for os selv.

Vi holdt dog en enkelt reception hjemme i haven, bare for ikke at forbigå det helt i tavshed. Vejret var intet mindre end perfekt: Sådan på den rigtige side af de 22 grader, svag vind fra en eller anden ligegyldig retning og sol fra en skyfri himmel.

Det har været helt fantastisk, hvad sådan en tur i matas kan give. Jeg havde ikke lige regnet med, at det skulle give mig en ny, dejlig kone, som mine unger forguder og som min ekskone også godt kan lide. Det gør hverdagen lidt sjovere. 

En ny start i Matas

Forkert deo gav allergi

Det var den sidste regulære skoledag for min gymnasieklasse, før vi skulle i gang med det endegyldige eksamensræs, der skulle gøre os fortjent til den røde studenterhue. Vi havde mødtes hjemme hos Anders’ forældre til et godt og festligt morgenbord, før vi skulle mødes til den sidste undervisningstime.

Vi var i godt og højlydt humør da vi ankom til gymnasiet, men det var vores underviser heldigvis indforstået med. Så efter at have talt lidt praktiske ting i forhold til eksamen åbnede han døren ud til det grønne areal og slog på trommen for, at der nu var fri leg.

Solen skinnede dejligt den dag, så flere af os valgte at lægge os op ad en græshøj for at slikke lidt sol og hyggesnakke. Jeg havde selv lagt mig godt til rette med armene over kors bag om hovedet, da en af mine klassekammerater spurgte mig, hvad det var, jeg havde i armhulen.

Forkert deo gav allergi

Jeg vidste ikke hvad hun mente, så jeg vred mig lidt for selv at se efter. Jeg var ildrød. Hun sagde, at hun selv havde prøvet noget lignende engang, og at det var på grund af en deodorant, som hun ikke kunne tåle. Da jeg fik rørt ved det kunne jeg godt mærke, at huden virkede irriteret.

Et smut i Matas

Samme eftermiddag slog jeg et smut forbi den lokale materialist for at finde mig en ny deo. På det tidspunkt gik jeg ikke så højt op i den slags, men min hudirritation betød vist, at det var på høje tide.

Med hjælp fra en ekspedient blev jeg guidet igennem nogle forskellige typer. Da hun spurgte mig, om jeg havde tendens til at blive meget våd under armene, svarede jeg lidt tøvende ja, men at det aldrig havde slået mig som noget, man kunne gøre så meget ved. Hun viste mig så en deodorant fra Biotherm, som åbenbart indeholdt en smule talkum, der sørgede for at absorbere noget af fugtigheden samtidig med, at den var skånsom mod huden.

Lige siden jeg gik over til den, har jeg ikke været rød eller irriteret under armene. Og i de almindelige dagligdagsopgaver bliver jeg nu ikke nær så våd under armene. Så det var en god investering.